Det er bekymrende, at mange husholdninger mangler en økonomisk buffer, og at pengene simpelthen ikke rækker i januar, siger Moa Tyborn, økonomi- og gældsrådgiver hos Alektum Group.
Statistikken fra de seneste to år viser et tydeligt mønster i svenskernes betalingsevne. I årets første måned stiger antallet af personer, der ansøger om at få delt deres inkassokrav op i afdrag, med 40 procent sammenlignet med de øvrige måneder.
Det handler ikke længere kun om store og uventede udgifter, men snarere om, at hverdagens puslespil ikke hænger sammen. Madkasser, husleje og elregninger er blevet poster, der tvinger frem svære prioriteringer ved køkkenbordene.
Mange vælger at lade regninger ligge, hvilket hurtigt fører til, at sager havner hos inkasso. Denne udvikling ses ikke som et tegn på sjusk, men som en direkte følge af, at de økonomiske marginer er blevet krympet.
Januar har længe været årets fattigste måned, men det nye nu er, hvor lidt folk kan betale, siger Moa Tyborn.
Det, der bekymrer mest i de indsamlede data, er ikke kun, at flere søger hjælp, men at de beløb, man faktisk har råd til at betale tilbage, er blevet mindre. Det gennemsnitlige beløb for en afdragsordning er faldet med 18 procent sammenlignet med sidste år.
Det betyder, at selvom en løsning findes, tager det længere tid at blive gældfri, fordi de månedlige indbetalinger er lavere. Kombinationen af stigende faste udgifter og en manglende økonomisk reserve gør, at tærsklen for at havne i en nedadgående spiral er blevet lavere for en bred del af befolkningen.
Økonomisk stress skaber ofte både bekymring og skam, men der er løsninger at finde, inden situationen forværres, siger Moa Tyborn.