Kæden, som ejes af den danske milliardær Anders Holch Povlsen, har i dagsläget etableret over 150 butikker rundt omkring i Sverige. Økonomisk går selskabet stærkt og udviser en omsætning på 3 milliarder kroner årligt.
Samtidig giver 18 ansatte, både nuværende og tidligere, en anden version af, hvordan virksomheden fungerer i praksis. Tilsammen peger deres beretninger på en række misforhold i butikkernes daglige drift.
En central del af kritikken vedrører virksomhedens ansættelsespolitik. Ifølge kilder indefra bygger driften i høj grad på at anvende praktikanter og umyndig personale. Incitamentet siges at være strengt økonomisk, med det formål at presse lønomkostningerne ned.
Konsekvensen bliver, at de ansatte får deres arbejdstimer nedskåret, så snart de når myndighedsalderen og dermed har ret til en højere løn ifølge aftalen.
Da jeg fyldte 18 blev mine vagter halveret, fordi det blev dyrere for dem, oplyser en tidligere medarbejder for avisen.
Overvågning og gratisarbejde
Arbejdsmiljøet beskrives af personalet som meget hårdt. Flere ansatte skulle have været tvunget til at blive tilbage efter deres planlagte vagter uden at få nogen økonomisk kompensation. Dette blandt andet, hvis de arbejdsopgaver, der blev tildelt, ikke blev udført inden for den ordinære arbejdstid, hvor de forventes at fuldføre disse ubetalt.
Dertil vidner kilder om en udbredt mistænksomhed fra ledelsens side, hvor butikschefer anklages for aktivt at bruge sikkerhedskameraerne til at spionere på personalet under arbejdsdagene.
Personalet oplyser også, at de efterlades alene om at håndtere både butikstyve og aggressive kunder i butikken.
Udover personaleproblemerne rettes der også kritik mod, hvordan varer håndteres. Åbnede og beskadigede skønhedsprodukter skulle tørres af, tapes igen og derefter stilles tilbage på hylderne til salg.
Adm. direktør slår tilbage
Normals administrerende direktør for det svenske marked, Jan Nyberg, har valgt ikke at stille op til et optaget interview omkring anklagerne. I stedet har virksomheden sendt skriftlige udtalelser, hvor de afviser det mørke billede.
Ifølge selskabet er sikkerhedskameraerne udelukkende til for at forebygge kriminalitet og må under ingen omstændigheder bruges til at granske ansatte. Man benægter også, at virksomheden systematisk har undgået overtidstillæg og mener, at hvis beskadigede varer er blevet solgt, er det et direkte brud på interne rutiner.
Videre hævder virksomheden, at valget om at ansætte unge handler om at tage et samfundsansvar og give unge en første chance på arbejdsmarkedet. Vedrørende håndteringen af butikstyve understreger han, at sikkerheden altid går først, og at personalet aldrig selv skal gribe ind, men altid alarmerer politi eller vagter.
Virksomheden meddeler nu, at de vil se over deres interne informationsstrømme og følge op på de eventuelle sager, hvor reglerne ikke er blevet fulgt.