Under torsdagen blev rapporten med titlen "Sex myndigheters kontrol af online markedspladser" offentliggjort. Rapporten er resultatet af en fælles kontrol udført af Kemikalieinspektionen, Elsäkerhetsverket, Konsumentverket, Läkemedelsverket, Myndigheten för civilt försvar (MCF) og Naturvårdsverket. Opgaven fra regeringen har haft til formål at kontrollere produktsikkerhed og sporbarhed i varer, der sælges af aktører uden for EU via markedspladserne Amazon, AliExpress, CDON, Fyndiq, Shein, Temu og Wish.
I alt har myndighederne gennemgået 265 produkter. Resultatet viser, at 239 af disse, svarende til 90 procent, havde en form for mangel relateret til indhold, teknisk sikkerhed eller mærkning. Myndighederne fremhæver samtidig i rapporten, at udvælgelsen har været risikobaseret. Man har bevidst valgt produkttyper, hvor sandsynligheden for fejl er blevet vurderet som høj, hvilket betyder, at tallene ikke er repræsentative for hele udvalget på de syv platforme.
Virksomhederne er forpligtet til at overholde reglerne, så det de sælger er sikkert at bruge. Men vores resultater viser, at den, der handler på online markedspladser, ikke kan tage det for givet, siger Emma Dymling, efterforsker hos Läkemedelsverket.
Forbudte kemikalier og identiske kopier
Den største del af gennemgangen stod Kemikalieinspektionen for, som undersøgte 131 produkter. Af disse indeholdt 104 varer, svarende til 79 procent, forbudte stoffer over gældende grænseværdier. Det drejede sig blandt andet om bly i loddetin i billig elektronik som lamper og høretelefoner, cadmium i smykker samt forbudte ftalater og chlorparaffiner i blød PVC-plast i eksempelvis yogabolde og plastikposer. Ehandel.se har tidligere på året rapporteret om lignende advarsler omkring billig elektronik og forbudte stoffer i online handel.
I sin delundersøgelse valgte Kemikalieinspektionen også at købe mellem syv og ti identiske eller meget ensartede produkter pr. varetype fra forskellige sælgere. Formålet var at undersøge markedspladsernes struktur. Testene viste, at selv når en specifik annonce for en mangelfuld vare fjernes fra en platform, findes der ofte identiske produkter med samme kemiske mangler stadig til salg under andre annoncer.
Elprodukter, legetøj og kosmetik i fokus
Elsäkerhetsverket kontrollerede 40 elprodukter, herunder hårstylingapparater, belysning og USB-grenstik. Myndigheden fandt tekniske mangler i 32 af produkterne, hvilket svarer til 80 procent og indebærer risiko for elektrisk stød eller brand. Udover dette blev 34 produkter testet for elektromagnetisk kompatibilitet (EMC), hvor halvdelen udviste mangler, der kan medføre forstyrrelser på radiokommunikation.
Konsumentverket fokuserede i sin del af tilsynet på ni stykker legetøj, herunder løbevogne og køretøjer, der er leveret af tredjepartssælgere specifikt via de svenske platforme Fyndiq og CDON. Seks af de ni stykker legetøj, svarende til 67 procent, havde sikkerheds- eller mærkningsmangler såsom løse smådele og for høje lydniveauer.
Läkemedelsverket gennemgik 58 kosmetiske produkter, herunder varer, der er blevet stoppet af Tullverket, og identificerede desuden 47 solcremeprodukter på platformene, der blev markedsført med ulovlige påstande om beskyttelseseffekt over SPF 50+. I den fælles indsats deltog også Myndigheten för civilt försvar ved at kontrollere otte campingkomfurer på AliExpress, Wish og Amazon, mens Naturvårdsverket gennemgik fem elprodukter med hensyn til såkaldt WEEE-mærkning for elaffald, hvor alle fem blev godkendt uden anmærkninger.
Mangler i sporbarhed og ansvarlig aktør
Udover de fysiske tests af produkterne har myndighederne gennemgået, hvor godt sælgerne lever op til kravene om dokumentation og sporbarhed, et område hvor både EU og svenske myndigheder har skærpet kravene og tilsynet i efteråret. Af 40 produkter, der specifikt blev kontrolleret for sprogkrav, manglede 29 stykker, eller 73 procent, sikkerhedsinformation og brugsanvisning på svensk.
Ifølge EU-lovgivningen skal der også være en ansvarlig økonomisk aktør etableret inden for EU, for at produkter fra tredjelande kan sælges til europæiske forbrugere. I 72 procent af myndighedernes kontroller manglede disse oplysninger helt eller var forkerte, i nogle tilfælde med opdigtede firmanavne og adresser.
Når det ikke er muligt at finde ud af, hvem der står bag et produkt, bliver det svært at stille nogen til ansvar og stoppe farlige varer, siger Karin Rumar, inspektør hos Kemikalieinspektionen.