Den 20. november 2026 træder EU's nye forbrugerkreditdirektiv (CCD2) i kraft i Sverige. Det betyder, at betalingsmetoder som "køb nu, betal senere" og rentefrie fakturaer kommer under lup. E-handlere, der tilbyder disse tjenester, klassificeres fremover som subsidiære kreditformidlere eller kreditgivere.
For e-handleren betyder dette, at kassen skal tilpasses.
At sælge jeres varer, uanset om det er tøj, elektronik, møbler eller noget andet, er naturligvis jeres hovedforretning – men hvis I samtidig hjælper kunden med at låne til købet, kan I betragtes som kreditformidlere i lovens forstand og dermed blive omfattet af de nye regler, skriver Agnes Hammarstrand, e-handelsadvokat, i en ekspertartikel hos Ehandel.se.
Det, der sker, er, at kreditvurderingen nu bliver hårdere og mere præcis. I stedet for en simpel kontrol skal sælgeren fremover indsamle detaljerede oplysninger om kundens indkomst, udgifter og øvrige gæld. Forbrugeren vil skulle svare på flere spørgsmål, hvilket ændrer det hurtige klik i kassen til en mere krævende proces.
De nye regler medfører blandt andet krav til, hvordan kreditter må markedsføres, og hvilke oplysninger forbrugeren skal have. En del information skal præsenteres for kunden i kassen.
Loven kræver også, at e-handlerens personale skal have viden om forbrugerbeskyttelse for at kunne svare på spørgsmål og vejlede kunderne omkring kreditkontrakterne. Men hvor stort et ansvar e-handlerne faktisk kommer til at påtage sig inhouse er endnu uklart. Betalingsvirksomhederne kan komme til at løfte den tunge byrde og indbygge både dataindsamling og obligatorisk information direkte i deres færdige kasseløsninger.
Størrelsen afgør gennemgangen
Hvordan en e-handel påvirkes, afhænger dog af omsætning, personaleantal og hvilken type kreditter der tilbydes.
Virksomheder med flere end 250 ansatte og en årlig omsætning over 50 millioner euro falder under Finansinspektionens tilsyn. Der kræves da en formel tilladelse for at fortsætte virksomheden. Det samme gælder, hvis virksomhedens balance overstiger 43 millioner euro. En ansøgning hos myndigheden tager normalt 120 dage at behandle.
Mindre e-handlere og aktører, der kun formidler kreditter uden rente og gebyrer, falder i stedet under Forbrugerstyrelsens tilsyn. De slipper for at ansøge om tilladelse hos Finansinspektionen, men skal stadig overholde de samme regler ved kassen.
Den, der ikke følger med, risikerer bøder på op til 50 millioner kroner – eller i værste fald strafansvar, skriver Agnes Hammarstrand.
Mulighed for undtagelse
Der findes undtagelser for e-handlere, der gerne vil undgå det nye forbrugerkreditdirektiv.
Hvis butikken selv låner pengene uden indblanding af en ekstern partner, tilbyder rente- og gebyrfri køb og giver kunden højst 14 dage til at betale, gælder loven ikke. Et krav er også, at fakturaen ikke sælges videre til en anden virksomhed i kreditperioden.
Tidsfristerne e-handlere skal være opmærksomme på
Klokken tikker for de aktører, der er omfattet af tilladelseskravet hos Finansinspektionen. Nye e-handlere, der starter deres virksomhed efter den 20. november 2026, og opfylder kriterierne for Finansinspektionens tilsyn, skal have en godkendt tilladelse på plads, inden de får lov til at tilbyde kreditterne.
For allerede etablerede aktører, der er omfattet af tilladelseskravet, er der en overgangsperiode. Eksisterende virksomheder skal sende deres ansøgning til Finansinspektionen senest den 20. november 2027 og kan fortsætte med at tilbyde faktura og delbetaling, mens ansøgningen behandles.
Mindre e-handlere, der er underlagt Forbrugerstyrelsens tilsyn, behøver som nævnt ikke at søge tilladelse. Men de er fuldt ud omfattet af det samme regelsæt. Det betyder, at senest den 20. november 2026, når loven træder i kraft, skal alle berørte e-handlere – uanset størrelse – have tilpasset deres kasse, implementeret de hårdere kreditvurderinger og uddannet deres personale for at fortsætte med at tilbyde kreditter og fakturakøb.
Læs mere om det nye forbrugerkreditdirektiv hos Finansinspektionen eller Forbrugerstyrelsen.