Den nuværende regel i prisinformationsloven (PiL) kræver, at erhvervsdrivende angiver den laveste pris inden for de seneste 30 dage ved prisfald, en regel, der oprindeligt blev indført for at modvirke vildledende prissætning. For dagligvarehandlen har dette dog medført vanskeligheder på grund af hyppige prissvingninger. Förenklingsrådet vurderer, at den nuværende lovgivning medfører samfundsøkonomiske omkostninger på cirka 493 millioner svenske kroner årligt. Af disse omkostninger belaster 291 millioner svenske kroner forbrugerne og 203 millioner svenske kroner virksomhederne.
Civilminister Erik Slottner kommenterer udfordringen med den nuværende regel:
Det går at redegøre for laveste pris på et par sko over en 30-dagesperiode på en enkel og tydelig måde. Men for eksempelvis kilopris for kartofler er det sværere. Priserne på fødevarer påvirkes af blandt andet størrelsen på høsten, situationen i omverdenen og bedst før-dato.
Som følge af uklarheder omkring, hvilke friskvarer der er omfattet af lovens nuværende undtagelser, vælger mange aktører i stedet andre kampagneformer, såsom multipris-tilbud eller specifikke medlemsrabatter. Ifølge Förenklingsrådet misgynter dette visse kundegrupper, herunder enlige ældre, studerende og børnefamilier, og risikerer også at føre til øget madspild. Kravene påvirker også mulighederne for at markedsføre prisfald i fysiske reklameaviser negativt.
En generel undtagelse for fødevarer vurderes at kunne mindske dagligvarehandelens omkostninger med 146 millioner svenske kroner om året. Da reglen styres af EU's prisinformationsdirektiv, indebærer rådets forslag, at den svenske regering primært skal virke for en ændring af regelværket på EU-niveau. Et forslag fra rådet om også at undtage trykte reklameaviser fra reglen blev ikke vurderet at være foreneligt med den nuværende EU-ret.
I afventen på en eventuel lovændring inden for EU foreslår Förenklingsrådet, at de nationale regler præciseres. Præciseringen indebærer, at undtagelsen skal omfatte:
- Varer, der kan blive undermåls for salg inden for 60 dage efter høst, produktion eller forædling.
- Varer, der har mindre end 30 dage tilbage til deres bedst før-dato eller sidste anvendelsesdato.
Denne præcisering foreslås at træde i kraft den 1. februar 2027 og forventes at kunne spare virksomhederne cirka 37 millioner svenske kroner om året.
Kravet om 30-dagespris har også tidligere vist sig at være svær at navigere i for svensk handel generelt. Ved analyser af e-handlen under sidste års store kampagneperioder mistænktes over hver tiende angivne 30-dagespris at være fejlagtigt oplyst.