Ifølge rapporten oplyser 65 procent af de svenske forbrugere, at de bruger AI-værktøjer regelmæssigt, og 26 procent bruger dem dagligt. ChatGPT er den mest anvendte applikation (76 procent), efterfulgt af Google Gemini (43 procent).
Inden for e-handlen har 52 procent af forbrugerne brugt AI det seneste år til at foretage research eller få produktanbefalinger. Det tilsvarende tal for brug i fysiske butikker, for eksempel via mobilen under et butiksbesøg, ligger på 20 procent. Det, der værdsættes højest i det fysiske miljø, er AI-baserede pris sammenligninger i realtid (39 procent) samt produktskanning for adgang til yderligere information (28 procent).
Skepticisme mod autonome køb via AI
På trods af den høje brug til informationssøgning stiller 44 procent af forbrugerne sig negativt til at lade fritstående AI-agenter gennemføre og afslutte køb for dem. Kun 20 procent er positive over for konceptet. Den primære barriere er behovet for kontrol; 57 procent af de negative respondenter angiver, at de ønsker at beholde fuld kontrol over deres købsbeslutninger.
Mange ville dog føle sig mere komfortable, hvis kritiske dele som betaling og ID-verifikation blev håndteret separat og sikkert. Rapporten indikerer, at fuldt autonome indkøbssystemer for bredt forbrug sandsynligvis vil udebliver, og at fremtidens løsninger snarere vil kræve et menneske i beslutningskæden.
Frank Almenning, forretningsudvikler hos BankID, kommenterede spørgsmålet under et rundbordsmøde i maj 2026:
De tekniske aspekter for betaling gennem AI-agenter er til dels allerede på plads, men hvem bærer ansvaret, hvis noget går galt?
Nye standarder og databeholdere
Bag kulisserne er udviklingen af den infrastruktur i gang, der skal håndtere fremtidens agentstyret handel. I begyndelsen af 2026 lancerede Google standarden Universal Commerce Protocol (UCP) for at orkestrere købsprocesser og kassesystemer for AI-agenter. I april 2026 tilsluttede aktører som Meta, Microsoft, Amazon, Stripe og Salesforce sig protokollens tekniske råd.
Svenske startup-virksomheder bygger også nye tjenester baseret på såkaldte databeholdere, hvor forretnings- og forbrugerdata kan lagres separat. Det H&M-støttede selskab eComID udvikler digitale shoppingpas, der indeholder kropsmål og stilpræferencer. Dette tillader AI-modeller at give mere præcise anbefalinger uden at lagre informationen selv.
Skift mod semantisk søgning
For detailhandlere betyder udviklingen, at AI-modeller i stigende grad fungerer som mæglere mellem butik og forbruger. Anmeldelsesplatformen Trustpilot rapporterer en kraftig stigning i trafik fra AI-modeller, der søger efter struktureret og ustruktureret data for at svare på forbrugernes produktspørgsmål.
Udviklingen indebærer et skift fra traditionelle søgeord og SEO til semantisk søgning, hvor AI-modeller analyserer dybere sammenhænge og forbrugernes faktiske oplevelser snarere end enkelte ord. Ifølge Trustpilot fokuserer modellerne primært på tre kriterier, når de vurderer information: relevans, rangering (trust-signaler) og aktualitet. Det bliver dermed sværere for virksomheder at skjule mangler i produkter, da AI-modeller let identificerer tilbagevendende negative mønstre i aggregeret data.