Udviklingen drives til stor del af dagligvarehandlen, hvor 65 procent af aktørerne regner med øgede volumener i sommer. En af forklaringerne på volumenstigningerne tilskrives momsnedsættelsen på fødevarer, som trådte i kraft den 1. april 2026, hvilket vurderes at have styrket husholdningernes købekraft. Inden for ikke-dagligvarehandlen er forventningerne mere uændrede sammenlignet med 2025, hvor 41 procent af forhandlerne forudser en stigning.
Handelsvirksomhederne går ind i sommeren med betydeligt større optimisme end for et år siden, ikke mindst inden for dagligvarehandlen, hvor styrket købekraft og halveret madmoms bidrager til øget efterspørgsel, siger Maria Mikkonen, cheføkonom hos Svensk Handel.
Øget personalebehov og midsommerhandel
Den højere aktivitet i handlen afspejles også i personalebehovet. I løbet af sommeren forventes branchen at skabe i alt 26.500 ekstra arbejdspladser. Disse er fordelt på cirka 22.500 stillinger inden for detailhandlen og omkring 4.000 inden for engroshandlen.
Handlen er en af Sveriges vigtigste jobskabere og en af erhvervslivets største arbejdsgivere. For mange unge er sommerjobbet det første skridt ind på arbejdsmarkedet, kommenterer Maria Mikkonen.
En central periode for sommersalget er midsommerugen, hvor 89 procent af svenskerne oplyser, at de planlægger at fejre højtiden. Svensk Handel prognostiserer, at mersalget inden for dagligvarehandlen i denne uge vil beløbe sig til 1,3 milliarder kroner. Beløbet er uændret sammenlignet med 2025, men på grund af prisniveauet forventes den fysiske varevolumen at stige med 3 til 5 procent.
At volumenerne forventes at stige viser, at husholdningernes købekraft er blevet styrket sammenlignet med for et år siden. Det giver plads til lidt ekstra på midsommerbordet og er en velkommen besked for både forbrugere og forhandlere, oplyser Mikkonen.
Hvad betyder dette for e-handlen?
Svensk Handels sommerrapport udgår primært fra data indsamlet via butiksnetværket (NielsenIQ Scan Track) samt spørgeskemaer rettet mod fysiske dagligvare- og ikke-dagligvarehandlere. For e-handlere er det dog relevant at sætte tallene i en historisk kontekst.
I 2022 og 2023 oplevede e-handlen udfordrende sommermåneder som følge af høj inflation, renteforhøjelser og en tilbagevenden til fysiske butikker efter pandemien. Siden 2024 har e-handlen dog stabiliseret sig i sommermånederne. E-handelsindikatoren for 2025 viste, at over 70 procent af forbrugerne handlede online i juni og juli. Omsætningen for e-handlen landede da på 15,3 milliarder kroner i juni (en stigning på 4 procent fra 2024) samt 13,7 milliarder kroner i juli (en stigning på 16 procent).
Den styrkede købekraft hos husholdningerne, som nu observeres inden sommeren 2026, taler for, at den forsigtige forbrugeradfærd fra foregående år mindskes. Hvis optimismen inden for den fysiske ikke-dagligvare- og dagligvarehandel fungerer som en generel måler for svenskernes forbrugsvilje, er der plads til, at e-handelssektoren kan fastholde eller styrke sine volumener.
Indførelsen af de nye toldregler den 1. juli i år vil bidrage til en eventuel positiv salgsbølge for svenske e-handlere.
LÆS OGSÅ: Shein og Temu bakker – "positivt for svenske e-handlere"