Gennemgangen viser, at svenske virksomheder har svært ved at få de skriftlige oplysninger om deres varer til at stemme overens. I 58 procent af de undersøgte svenske tilfælde var der en forskel mellem de oplysninger, som virksomhederne havde indberettet til myndighederne, og de oplysninger, der stod i produkternes egne sikkerhedsdatablade.
Det betyder med andre ord, at der findes to forskellige versioner af, hvad et og samme produkt faktisk indeholder. For øvrige lande i EU låg dette tal på 17 procent.
At oplysningerne adskiller sig skaber en hindring, når ulykken er sket, og sundhedsvæsenet hurtigt skal vide, hvordan en patient skal behandles.
Sofia Walles, inspektør ved Kemikalieinspektionen, pointerer, at manglerne ikke må formindskes til blot administrativt sjusk:
Det her er alvorlige mangler. Det handler ikke kun om, at regler ikke følges, men om risici for menneskers sundhed, siger hun.
I alt har inspektører i 18 lande undersøgt 1.597 produkter. I undersøgelsen indgik almindelige e-handelsvarer som rengøringsmidler og rumdufte, for eksempel duftpinde.
For at sundhedsvæsenet kan identificere indholdet ved en hændelse kræver loven, at virksomhederne sætter en unik identifikationskode på emballagen. Denne kode fungerer som en nøgle til at låse op for detaljerede oplysninger hos giftinformationscentralerne.
Koden mister sit formål
På europæisk niveau viste det sig, at 19 procent af de undersøgte varer helt manglede en anmeldelse i systemerne, og 15 procent manglede den obligatoriske kode. Gældende lige præcis trykket på emballagen følger de svenske virksomheder reglerne godt, da kun 5 procent af varerne her manglede kode.
Problemet opstår, fordi koden mister sin funktion, hvis den underliggende information er forkert. Sundhedsvæsenet skal kunne stole på registrene for at kunne agere hurtigt.
Hurtig og korrekt information er afgørende ved akutte forgiftninger. Forkerte, modstridende eller manglende oplysninger kan føre til, at mennesker får forkert behandling, afslutter Sofia Walles.