Under onsdagen meddelade Riksbanken, at styrenten hæves fra 1,75 til 2,00 procent, en beslutning der træder i kraft den 11. november 2026. Baggrunden for forhøjelsen er en stærkere svensk konjunktur i kombination med stigende omkostninger som følge af forsyningsforstyrrelser og stigende energipriser forbundet med krigen i Mellemøsten. Ifølge direktionen forventes disse faktorer at føre til, at inflationen stiger i fremtiden.
I september lå KPIF-inflationen på 1,5 procent, og kerneinflationen, eksklusive energi, udgjorde 1,6 procent. Riksbanken bemærker dog, at inflationen i øjeblikket holdes nede af midlertidige finanspolitiske foranstaltninger. Uden disse foranstaltninger beregnes KPIF til at have ligget på 3 procent. For at stabilisere inflationen omkring målet på 2 procent vurderer Riksbanken, at yderligere renteforhøjelser i det kommende år er sandsynlige, hvis de nuværende økonomiske udsigter holder stik.
Tidligere usikkerhed omkring Mellemøsten
Udviklingen i Mellemøsten har præget pengepolitikken i store dele af året. Allerede i marts valgte Riksbanken at holde styrenten uændret på 1,75 procent med henvisning til den geopolitiske usikkerhed og de stigende energipriser. Nu vurderer direktionen altså, at spredningseffekterne i økonomien, sammen med en øget efterspørgsel, kræver en mere stram pengepolitik.
Hos Svensk Handel modtages dagens besked med tydelig skepsis. Organisationens cheføkonom Maria Mikkonen mener, at renteforhøjelsen indebærer en dobbelt stramning for både husholdninger og handelsvirksomheder, i en situation hvor husholdningerne allerede er presset af højere omkostninger til energi og brændstof samt en svækket fremtidstro ifølge Konjunkturinstitutets seneste barometer.
Husholdningerne får mindre at handle for både når energien bliver dyrere og når renten hæves. Det påvirker også handelsvirksomhedernes muligheder for at udvikle virksomheden og ansætte. Det samlede pres på købekraften må veje tungt i de kommende rentebeslutninger. Vores opfordring er at gå varsomt frem, siger Maria Mikkonen i en kommentar.
Advarer om tabt kraft i genopretningen
Svensk Handel har ved gentagne lejligheder advaret om konsekvenserne af en strammere pengepolitik når forbrugernes marginaler er små. Selvom visse dele af sektoren har vist modstandskraft kæmper branchen som helhed fortsat for en bred og stabil genopretning.
Ifølge Maria Mikkonen er rentevåbnet et sløvt værktøj mod den type forsyningsforstyrrelser, der nu driver prisudviklingen, og hun ser en risiko i, at forhøjelsen rammer direkte ind i forbrugsrummet.
En højere svensk styrente løser ikke de globale forstyrrelser, der driver energipriserne op, men øger derimod renteudgifterne for husholdninger og virksomheder. Der er en risiko for, at genopretningen mister kraft, før husholdningerne har mærket det i deres egen pengepung, siger Maria Mikkonen.
Udover opfordringen til Riksbanken om at handle forsigtigt fremad retter Svensk Handel også en opfordring til det politiske styre om at prioritere husholdningernes økonomi.
Vi har hurtigst muligt brug for en regering, der, uanset hvordan den ser ud, prioriterer at styrke forbrugernes købekraft. Et stærkt Sverige kræver et stærkt handelsland, afslutter Maria Mikkonen.