Amazon truer klimabevidste ansatte med en fyreseddel

”Ikke en ny politik”.

En række Amazon-ansatte er angiveligt blevet truet med fyringer for at tale om miljøspørgsmål offentligt. Det fortæller gruppen Amazon Employees for Climate Justice.

Det kommer i kølvandet af, at en gruppe medarbejdere slog pjalterne sammen med henblik på at få den store koncern til at gøre mere på klimafronten.

Annonce

Medarbejderne har angiveligt fået af vide, at de var i strid med virksomhedens politik – en politik, der ifølge Amazon på ingen måde er ny, som gælder alle ansatte, og som handler om ”public comments”.

Det skriver BBC.

I et Twitter-indlæg har Amazon Employees for Climate Justice meldt ud, at nogle af de ansatte var blevet kontaktet af Amazons juridiske- og HR-team og fik stillet en masse spørgsmål om de offentlige kommentarer, de havde fremlagt.

Erklæringen indeholdte også følgende:

Nogle arbejdstagere modtog derefter opfølgende e-mails, der truede opsigelse, hvis de ansatte altså fortsatte med at tale om Amazons forretning offentligt.

Amazon har udtalt til BBC, at reglerne ikke er nye.

Vi har for nylig opdateret politikken og den tilhørende godkendelsesproces for at gøre det lettere for medarbejderne at deltage i eksterne aktiviteter såsom taler, medieinterviews og brug af virksomhedens logo. Og som med enhver virksomhedspolitik kan medarbejdere muligvis modtage en anmeldelse fra vores HR-team, hvis vi får kendskab til et eksempel, hvor politikken ikke følges.

Annonce