Kina-drømmen braser for stor koncern

Skal investere mere i lokal repræsentation.

Det kinesiske marked kan være en drømmefanger for mange, danske virksomheder.

For tre år siden kastede Coops ledelse sig ud i eksport af kaffe, chokolade og babymad til Kina, men nu er drømmen falmet, og projektet faldet til jorden.

Annonce

Den store plan var, at Coop skulle sælge Irma-produkter til kinesiske forbrugere for et trecifret millionbeløb inden for en periode på halvandet år.

I årsrapporten skriver koncernen: ”Selskabet IFC Europe A/S blev købt i 2017 med henblik på at etablere eksport af Irma- og Coop-brandede varer i Kina. Selskabet bidrager i 2019 med et negativt resultat og er under likvidation”.

Koncerndirektør i Coop, Jens Visholm, udtaler, at det blev for dyrt i sidste ende.

Grunden til, vi lukkede det ned igen, var, at det var for dyrt at betale for den marketing, der skulle ind på de sites, som kunne flytte varerne. Vi kunne også se, at vi skulle investere mere i lokal repræsentation, end vi var villige til, siger til han Finans.