Bring flytter ind i nyt logistikcenter – ”Tilpasset fremtidens e-handel”

Kan imødekomme de store volumener.

De første pakker er blevet sendt fra Brings helt nye Logistikcenter i Greve, som måler 14.000 m2 og er bygget med omtanke for miljø og sikkerhed.

Modtagerne kan nu se frem til en stabil og hurtigere levering - også i perioder med mange pakker, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Annonce

Vi har glædet os meget til at flytte ind i det nye, moderne logistikcenter, som er fuldstændigt tilpasset til at servicere fremtidens e-handel, fortæller Per Buus, Salgsdirektør, Bring i Danmark.

Logistikcenteret indeholder et helt nyt sorteringsanlæg, der har større kapacitet og specifikt er bygget til at håndtere store udsving i antallet af pakker.

Den øgede kapacitet giver os mulighed for at imødekomme de store volumener langt mere effektivt og betyder, at vi kan blive ved med at vokse både i antal af pakker og medarbejdere i takt med stigningen i e-handlen. Samtidig giver det helt nye muligheder for at udvikle vores tjenester fremover, fortsætter Per Buus.­

I dit nye center spiller miljø også en helt central rolle. Når solcellerne på taget er færdigmonteret, vil det daglige energiforbrug primært kommer fra solenenergi.

Derudover er medarbejdernes sikkerhed i højsæde, herunder en tydelig adskillelse mellem den gående og kørende trafik via. gangbroer, som er med til at mindske unødvendig trafik i og omkring logistikcenteret.

Vi har et ansvar for, at vores medarbejder kan føle sig trygge, når de er på arbejde. Derfor har det været vigtigt at inddrage medarbejderne allerede fra start. Samtidig er målet udelukkende at køre CO2 neutralt i 2025. Vi er derfor stolte af, at vores fysiske rammer også matcher vores ambition, fortæller Per Buus.

Bring er også i fuld gang med at bygge et nyt logistikcenter i Taulov. Indflytning forventes i slutningen af 2020.

Annonce