Ny betalingsmetode: Nu skal du give Amazon hånden

Bliver relevant allerede i år.

Når det kommer til digital og fysisk shopping, er Amazon kendt for at ville eliminere alle former for friktion. I den forbindelse har e-handelsgiganten nye initiativer på bordet.

Ifølge Wall Street Journal-rapport er Amazon gået i gang med at opdatere sine betalingsmetoder for fysiske butikker – det bliver et tværsamarbejde med både Visa og Mastercard.

Annonce

Det nye koncept er meget ”håndgribeligt”.

Amazon vil erstatte det populære betalingskort og andre betalingsformer med muligheden for at betale for købet med sin håndflade.

For at konceptet skal komme til live, er arbejder den store e-handelsaktør på en spritny terminal, som scanner kundens håndflade. Dette for at kunne producere et helt unikt aftryk, som efterfølgende bliver sammenkoblet, digitalt, med et betalingskort.

Betalingsmetoden er særligt rettet mod shoppeturer og indkøb, hvor beløbene ikke bliver så høje.


En teknologi for hele branchen?

Teknologien er næsten klar til at se dagens lys, og Whole Foods bliver den første butik, der allerede i år kan byde den nye betalingsløsning velkommen.

Amazon har også fjernet fysiske kontanter i deres Amazon Go-butikker, som nu er placeret flere steder i USA.

Amazon har valgt ikke at kommentere på rapporten, men ifølge oplysninger pønser virksomheden på at lade andre butikker få glæde af teknologien fremadrettet.

Annonce