Konflikt: Nu undersøger FBI hackerangrebet på Jeff Bezos

Saudi-Arabien nægter indblanding.

I slutningen af januar berettede den britiske avis The Guardian om en potentiel, forestående krise mellem Jeff Bezos og Saudi-Arabien.

Dette på baggrund af en sag om, hvorvidt Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman står bag et hackerangreb, tilbage i 2018, rettet mod Amazon-grundlæggeren.

Annonce

LÆS OGSÅ: Jeff Bezos i karambolage med Saudi-Arabien – beskylder dem for hacking

Saudi-Arabien har nægtet nogen form for indblanding, men nu er FBI gået ind i sagen og skal undersøge det påståede ”hack” af Jeff Bezos’ telefon.

Ifølge Reuters blev Amazons administrerende direktør interviewet af føderale efterforskere i april sidste år, som en del af en større sonde i det israelske teknologifirma NSO Group.

Og nu sættes der endnu stærkere søgelys på, hvorvidt NSOs software var involveret i Bezos-hacket samt andre mulige hacks af amerikanske beboere og virksomheder.

NSO's "Pegasus"-malware kan angiveligt indfange indholdet af en telefon, inklusiv krypterede meddelelser, og kan også bruges til at indsamle audio.

Ifølge The Guardian kan Pegasus endvidere gøres uopdagelig og kan automatisk afinstallere sig selv fra en hacket enhed.

Det er et firma ved navn FTI Consulting, som Bezos hyrede til at undersøge WhatsApp-hacket på sin telefon, der mener, at NSOs software muligvis har været ansvarlig for hændelsen.

NSO har benægtet sin indblanding, og Saudi-Arabien har kaldt påstandene "absurde."

Annonce