Amazon.com gik i sort: “Ekstremt usædvanligt”

"Flere kan have oplevet problemer”.

I går aftes skete der noget meget usædvanligt.

Amazon gik helt i sort. Downdetector-tjenesten viser over 70.000 rapporter om problemer med Amazon.com omkring kl. 21.00 i går aftes, hvor kunder ikke kunne tilgå siden.

Annonce

Det er ikke første gang Amazon går ned, men aldrig i så lang en periode. Problemerne denne gang skulle angiveligt have varet omkring 40 minutter, før de blev løst.

I løbet af e-handlerens store shoppedag ”Primeday 2018” havde de også store problemer, der skyldtes for lidt kapacitet til de store kundemængder.

Hvad der var problemet denne gang er ikke klart, men Amazon har afgivet følgende, korte kommentar til diverse medier:

Nogle kunder kan have oplevet problemer, når de har handlet online, men det er løst nu.

Ifølge The Verge er det "ekstremt sjældent", at Amazons hovedwebsted Amazon.com har driftsproblemer i gårsdagens omfang.