“Bag de officielle tal gemmer sig en endnu grummere virkelighed”

Ny undersøgelse kaster lys over mørketal.

En ny medlemsundersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation viser, at landets virksomheder forventer at skulle i gang med en række opsigelser, når lønkompensationspakken har sit udløb den 8. juli.

Næsten hver tredje leder forventer at skulle afskedige nogle af de medarbejdere, der lige nu ”bliver reddet” af kompensationen.

Annonce

Det danske arbejdsmarked er ekstremt hårdt ramt af krisen. Det viser ikke bare de officielle ledighedstal, men også at hver femte af de privatansatte ledere arbejder på en virksomhed, som har måttet afskedige medarbejdere. Og det kan blive langt værre, hvis ordningen med lønkompensation stopper den 8. juli. Næsten hver tredje leder forventer, at nogle af de medarbejdere, som lige nu er på lønkompensation, derefter vil blive fyret, siger Niklas Praefke, cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, i en pressemeddelelse.

Han mener desuden, at undersøgelsen kaster lys over nogle mørketal, som ligger bag den officielle ledighedsstatistik.

Mørketallene skyldes både dem, som er på lønkompensation og formentlig vil blive fyret, når den ordning stopper. Og det skyldes gruppen af funktionærer, som allerede er blevet fyret, men har tre måneders eller længere opsigelse og derfor ikke indgår i ledighedstallene endnu.

Vi skal langt fra lade os lulle i søvn af, at ledighedstallene i disse dage ligger stabilt. For bag de officielle tal gemmer der sig en endnu grummere virkelighed, som vi skal forholde os til. Derfor ønsker vi i Ledernes Hovedorganisation, at lønkompensations-ordningen bliver forlænget til minimum udgangen af august. Og derudover mener vi, at der er akut brug for en kickstart af dansk økonomi, hvor vi blandt andet giver privatforbruget et solidt boost for at give en hånd til erhvervslivet, siger Niklas Praefke.

Et forslag er derfor, at regeringen forlænger den eksisterende hjælpepakker til slutningen af august.