Deleøkonomi som skarp ammunition mod de store online markedspladser

Ehandel.dk har talt med Jesper Bove-Nielsen, CEO hos indkøbs- og e-handelstjenesten ”Vigo”, som fortæller lidt om projektet, og hvordan det udfordrer konventionelle logistikmodeller - og store spillere på de globale markedspladser.

Annonce

Rema 1000-tjenesten ”Vigo” blev lanceret under stor mediebevågenhed tilbage i september 2016, da butikskæden var den første aktør, der gjorde dette på et deleøkonomisk fundament.

I dag er Vigo landsdækkende og kan levere inden for få timer takket være de mange lokale Vigo-brugere.

Annonce

E-handlen har forandret markedet og kundernes præferencer, men der kommer fortsat til at ske meget i fremtiden, mener Jesper Bove-Nielsen, adm. direktør i Vigo.

Hvad går jeres deleøkonomiske indkøbstjeneste, Vigo, helt konkret ud på? 

- Rema 1000 med Vigo går ud at forbinde den daglige eller ugentlige tur ned til købmanden med et digitalt fællesskab, hvor vi kan hjælpe hinanden med at handle og bringe dagligvarer. Det betyder i praksis, at alle med en smartphone kan tage en pose varer med for én, der bor i nærheden, når man selv alligevel er nede og handle. Og de kan endda tjene en lille skilling på det. Man kan også spørge andre, om de vil handle varer for én i den lokale Rema 1000. Det er et digitalt lokalt indkøbsfællesskab, hvor folk hjælper hinanden med at handle varer, og netop fordi det er lokalt, er det meget effektivt og hurtigt. Leveringsmæssigt, betyder det f.eks. en gennemsnitlig levering på under 2 timer på landsplan fra varerne bestilles, til de står foran hoveddøren.

Hvorfor føler du, at der er behov for indsatsen? 

- Størstedelen af verdens e-handel er baseret på helt konventionelle og traditionelle logistikmodeller, nemlig centrallageret. Den centrale logistikmodel er effektiv til at få varer ud til butikkerne, men den er ineffektiv, når det drejer sig om levering til slutkunden, både økonomisk og bæredygtighedsmæssigt. I en verden hvor vi i stigende grader benytter samkørsel, f.eks. GoMore og lejer og udlejer boliger hos hinanden med Airbnb, virker det helt oplagt, at vi kan hjælpe hinanden med at handle dagligvarer fra de lokale butikker.
Rema 1000-butikken bliver med andre ord sit eget lager.

LÆS OGSÅ: Kollektive fragtordninger – Effektive og miljøvenlige

Hvad er status på projektet? 

-Da vi først gik i gang med projektet, havde vi en ide, men intet bevis på at ideen kunne føres ud i livet og fungere. Faktisk havde vi det stik modsatte; de mange testbrugere som testede appen kunne nemt forestille sig at bruge appen til at bestille varer og dele indkøbslisten med familien. Men ingen kunne forestille sig, at man ville dele indkøbslisten med folk man ikke kendte, og at man ville handle for hinanden. Så det var vores udgangspunkt. Når vi alligevel gik i gang, var det fordi, vi havde på fornemmelsen, at det her var for nyt og banebrydende til, at man kunne forholde sig til det. Lidt ligesom den klassiske historie da bilen blev introduceret, hvor nej-sigerne sagde “vi har ikke brug for en bil men en stærkere hest”. Så vi gik i luften imod alle odds.

I dag er der ingen der stiller spørgsmålstegn ved modellen. Tværtimod. Vi har bevist for alle, at peer-to-peer udbringning af dagligvarer ikke bare virker, men er den korteste og nemmeste vej fra butik til forbruger. En vej som er langt hurtigere end vejen fra centrallager til forbruger. Matematikken er simpel nok, der er masser af folk der går, cykler eller kører fra hjemmet til en lokal Rema 1000 og hjem igen hver eneste dag. Så modellen er meget overbevisende. Derfor er brugerne vilde med modellen. Vi har også haft besøg af flere andre detailvirksomheder, som finder ideen interessant.

Endelig har vi også bevist, at det er muligt at lave lokal e-handel digitalt, som ikke skaber butiksdød. Dette er en meget vigtig pointe i et land som Danmark, hvor statistikkerne for butiksdød peger i den helt forkerte retning. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at den model som vi har opfundet, kan bruges inden for en masse andre detailbutikker og sikre vækst i byerne, butikkerne og nærmiljøet. Måske derfor skrev World Economic Forum i deres rapport om fremtidens handel, at Rema 1000 med Vigo viste vejen for fremtidens lokale e-handel.

Hvem består brugerfladen af? 

- Udgangspunktet for tjenesten er en indkøbsliste i skyen. Indkøbslisten er delbar, så den kan deles med andre i familien eller i opgangen. Men den kan også sendes ud til andre, der er på vej ned for at handle og som har krydset af, at de gerne vil handle ind for nogen i nærheden. Indkøbslisten er dynamisk og opdateres, når man handler varer fra listen. Det giver et kommunikationsflow, der gør, at man bliver orienteret, når varerne bliver taget ned fra hylderne i den lokale Rema 1000.

For at det hele kan lade sig gøre, består Rema 1000 med Vigo af en række forskellige platforme; Rema 1000 med Vigo til Apple smartphones og Rema 1000 med Vigo til Android smartphones. Derudover webshoppen shop.Rema1000.dk. Skal man bestille varer kan det foregå både på mobil og på web. Skal man derimod handle varer for andre foregår det på de mobile platforme.

LÆS OGSÅ: Bring letter ordrebehandlingen med massebestilling

Hvor tror du, e-handlen i detailbranchen er på vej hen? 

- Jeg tror, den er i færd med at bevæge sig i flere retninger: Den første retning er everything-on-demand, du kan kalde det Netflix-effekten. Forskellen på at købe eller leje en videofilm et sted nede i byen - og få den streamet til dit foretrukne device her-og-nu er enorm. Denne type tjenester vænner forbrugerne til alt-her-og-nu. Den hurtigste og korteste vej fra købsbeslutning til kunden har varerne i hånden, er derfor vejen frem, uanset om du køber blomster, pizza, film, musik, dagligvarer, hvidevarer, bøger eller noget helt andet.

Den anden retning er convenience. I en travl hverdag bliver vi mere og mere udfordret på familielogistikken. Uanset om man er en børnefamilie, single eller studerende det svært at få det hele til at gå op i en højere enhed. En gennemsnitsdansker handler dagligvarer 200 gange om året og her er e-handel et oplagt sted at spare tid og penge hvis man handler rigtigt. Tid der så kan bruges på netop venner og familie, fritid, sport osv.

Den tredje retning som jeg ser er automatisering. Det ser vi inden for nærmest alle brancher. Det er et spændende område både for virksomheder og for forbrugerne, hvis det bliver grebet rigtigt an. Omvendt kan det føre til stor irritation hos forbrugerne, hvis det griber for meget om sig og virksomhederne overlader for meget til algoritmerne. Det er en spændende retning med meget potentiale, men også med meget støj.

Kan man, i din optik, undgå at hoppe med på Amazon-bølgen? 

- Amazon er en frygtindgydende e-handelsmaskine der ser ud til at kunne sætte normale spilleregler helt ud af drift. Det kan virke meget skræmmende for en detailvirksomhed - og når Amazon så giver dig mulighed for at sælge varer på Amazon, kan det virke tillokkende.
At hoppe på Amazon-bølgen og se Amazon som sin salgsplatform kan være dødsensfarligt. Det tydeligste eksempel er Amazons entré på bogmarkedet. Amazon tabte i årevis mange penge på at underbyde priserne hos de fysiske boghandlere. Det kunne de gøre, fordi de havde hentet mange penge på børsen. Priskrigen var hård, og da de første boghandlere opgav at konkurrere imod Amazon, overgav de sig til at bruge Amazon som digital salgsplatform - så længe det varede. Ikke så lang tid efter så vi en massiv butiksdød blandt boghandlerne, og så var det kapitel slut.

Så stod forlagene tilbage med Amazon som den afgørende salgskanal - de digitale salgsrelationer som forlagene selv havde opgivet at dyrke og vedligeholde. Selvom forlagene først kæmpede imod, endte de alligevel med at sætte bøgerne til salg på Amazon, fordi de ikke længere havde den digitale kunderelation. Det virkede fint i starten, men så begyndte Amazon at høste kundedata, købs- og læseradfærd, og pludselig var forlagsbranchen ved at falde besvimet om, da man opdagede at Amazon benhårdt havde etablere forlag over hele verden. Derfor står den danske forlagsbranche nu med frygt og afventer Amazons entré på det danske marked. Det er der god grund til.

Den enkle pointe med Amazon-historien er, at det kan være forretningsmæssigt eksistenstruende at opgive e-handelskompetence og opgive de digitale kunderelationer. Man skal tænke sig meget godt om, før man går ombord på Amazons skib. Og så tænke sig om igen. Og igen.
Jeg tror personligt godt, man kan slippe udenom Amazon. Jeg tror, at de virksomheder der er - og bliver ved med at være i stand til at give kunderne en enestående god oplevelse, både i den digitale og i den fysiske verden har bedre muligheder end nogensinde, for at blive stærke inden for deres felt. I særdeleshed tror jeg på, at lokale detailbutikker kan gøre en kæmpe forskel, fordi de netop er lokale - og fordi de fleste mennesker gerne vil have liv omkring sig - også butiksliv. Så jeg er optimistisk - men er også bevidst om, at der er en stor udfordring for dansk detailhandel her.

Foto: Jesper Bove