Emeet 2019: Miljø, globalisering og lige konkurrencevilkår

Bring og PayEx om Emeet

Annonce

Den 16. maj i København løber emeet 2019 af stablen.

Lige børn leger nemlig bedst – er det ikke sådan, man plejer at sige? Derfor samler vi en masse dygtige, danske e-handlere på ét sted til en e-fokuseret dag, hvor idéudveksling og networking er i centrum.

Vi har talt med Christina Geer Sørensen, marketingansvarlig hos Bring, som er hovedpartner for eventet, samt Brian Syndergaard, Senior Account Manager hos PayEx, om deres forventninger til dagen og brændpunkterne for fremtidens e-handel.

Desuden kommer begge partnere til at bidrage med inspirerende oplæg, som du kan læse mere om herunder.

Annonce


En grønnere og mere lønsom e-handel

Hos Ehandel.dk har vi fået æren af Bring som hovedpartner ved Emeet 2019.

- Som logistikaktør er vi det eneste fysiske møde mellem webshoppen og forbrugerne, og derfor en vigtig del af den købsoplevelse, forbrugerne har, når de handler på nettet. Vi vil derfor gerne være tilstede dér, hvor e-handlerne mødes, og hvor vi kan dele vores indsigter og få masser af inspiration, fortæller Christina Geer Sørensen.

Virksomheden ser endvidere dagen som en god mulighed for at dele viden og erfaringer i et uformelt forum samt få ny indsigt i, hvad e-handlerne er særligt optagede af i øjeblikket.

Bring kommer til at bidrage med en spændende oplæg, hvor temaet er miljø og forretning i en perfekt sammensmeltning.

- Samfundet stiller i dag større krav til miljø og bæredygtighed, og forbrugerne har især fået fokus på miljøet, når de shopper på nettet. Den stigende e-handel betyder større forbrug og en sigende trafik, hvilket påvirker miljøet. Som en del af problemet, må vi i branchen tage et ansvar og aktivt arbejde for at mindske miljøpåvirkningen, forklarer Christina Geer Sørensen.

Per Imer fra CoolRunner kommer også
med konkrete eksempler og tips til, hvordan e-handlen kan mindske
miljøpåvirkningen allerede i morgen og samtidig øge indtjeningen. 

Bring håber således at kunne bruge dagen på at inspirere e-handlen til, hvordan de kan arbejde med at mindske miljøpåvirkningen i deres daglige rutiner, og diskutere hvordan man sammen kan skabe en grønnere og samtidig mere lønsom e-handel.

Fremadrettet er det nemlig miljøet, der skal have allermest taletid.

- Fremtiden er præget af, hvordan vi i fællesskab kan mindske påvirkningen på miljøet i en branche, som er fossiltung og samtidig i kraftig vækst, afrunder Christina Geer Sørensen.


Globalisering og lige konkurrencevilkår

Udover Bring, er betalingseksperten PayEx også partner ved årets event.

- PayEx støtter hele den danske e-handel, og vil gerne være med til nye initiativer. Samtidig har PayEx og Ehandel.se haft et langt og godt samarbejde, og vi har længe glædet os til at Emeet kom til Danmark, fortæller Brian Syndergaard.

På dagen forventer PayEx en masse inspirerende indlæg, og indlevelse fra deltagerne. Virksomheden ser det som en stor fordel, at dagsordenen for arrangementet er baseret på en udvælgelses-proces.

- På den måde sikrer man at det er relevante deltagere med noget på hjerte.

Samtidig mener Brian Syndergaard, at det kun er som samlet branche, og med videns- og erfaringsudveksling, at man har mulighed for at byde de store internationale giganter trods.

For PayEx handler det om at forstå, hvad branchen efterspørger, så fremtiden kan blive beriget med nye og kloge løsninger.

I år bidrager PayEx også med et oplæg, som skal fokusere på, hvordan man betaler nemt og hurtigt.

- Når en kunde allerede har bestemt sig for at købe, er det også vigtigt at det er nemt at betale. Det kommer vi med bud på, hvordan man løser bedst. Selvfølgelig underbygget med data, fra folk der enten betaler eller tager betalt.

Men hvordan ser det hele så ud fremadrettet? Alt peger på globalisering og lige konkurrencevilkår, hvis man spørger Brian Syndergaard.

- Det handler i høj grad om, hvordan man får forbrugerne til at købe varer lokalt, særligt af hensyn til miljøet. Her synes jeg faktisk vi er gode i Skandinavien, til trods for at man også oplever et stort pres fra giganter, både i nærheden som fx Zalando i Tyskland, eller det der sker i Kina med bl.a. Wish og AliBaba. Ved at dele viden på tværs af hele Skandinavien kan vi stå endnu stærkere, afrunder han.


Tilmeld dig Emeet her.