Gode råd til SEO – Hvad kan det gøre for din webshop?

Arbejdet med SEO kan øge omsætningen markant.

I jagten på den helt rette SEO-indsats har Ehandel.dk kontaktet Tobias Ehlig, ejer af SEO-bureauet SearchBrain, som samarbejder med både små og store webshops, og hjælper med at skræddersy SEO-løsninger, der skal sætte positive spor på omsætningen.

Annonce

Det er et konkurrencepræget marked, og nutidens e-handlere benytter sig af mange forskellige strategier for at nå til tops og lande blødt i kundepuden. Èn af mange tiltag er SEO-værktøjet, som naturligvis er blevet populært i takt med, at e-markedet vokser.

Hvorfor er arbejdet med SEO vigtigt for webshops?

Der er flere og flere forbrugere, der køber online – det vækster markedet inden for brugen af SEO, selv om man selvfølgelig også inden for de sidste 5-10 år har fået blik for sociale medier og søgning derigennem. Fakta er bare, at forbrugerne stadigvæk tager Google-brillen på, når de skal finde et produkt.

- Hvis man arbejder med SEO, vil det kunne øge omsætningen væsentligt. Er du god til SEO, kan du komme op og ligge helt øverst – og her er der naturligvis mere salg at hente, fortæller Tobias Ehlig fra SearchBrain.

Tre grundlæggende elementer i en god SEO-indsats

  1. Teknisk
  2. On-page
  3. Linkbuilding

- Den tekniske del af SEO-arbejdet er den mest nørdede. Her handler det bl.a. om at optimere Googles mulighed for at indeksere webshoppen bedst muligt.

I følge den rutinerede SEO-mand er ”on page” lidt mere virkelighedsnært. Det handler helt grundlæggende om hvilke søgeord, virksomheden ønsker at rangere på. I den forbindelse er det essentielt, at der er skrevet tekster omkring søgeordet, så indholdet følger med hensigten. Her kan virksomheden også med fordel arbejde med title-tags (overskriften til Google).

Det sidste element, ”linkbuilding”, går ud på at andre hjemmesider skal linke til den pågældende webshop. Hvis det er en etableret og anerkendt hjemmeside, der linker, så er man i Googles øjne en troværdig spiller på markedet. Jo flere gode links, jo højere rangering.

- Det hele er ét stort regnestykke: Du kan ikke have det ene, uden at have det andet. Alle tre elementer er ekstremt vigtige. Nogle er dog mere tidskrævende end andre. Teknisk SEO kan ses som en tjekliste, og tager typisk kortest tid at få styr på. ”On page” er lidt mere tidskrævende, fordi man selvfølgelig skal producere en del indhold, og ”linkbuilding” er også benhårdt arbejde. Virksomheden er nødsaget til at have links fra en del forskellige hjemmesider, før det for alvor rykker placeringerne på Google.

Tre gode råd

I en afrunding kommer Tobias Ehlig med tre gode råd, som man med fordel kan give sig i kast med, hvis man vil arbejde effektivt med SEO:

Annonce
  1. Virksomheden skal være klar over hvilke søgeord, den vil rangere på og i den forbindelse sørge for at have kategorier, der indeholder de produkter, kunderne søger efter.
  2.  Et lille element, der også kan gøre meget, er title-tagget – altså overskriften, der bliver vist på Google. Det anbefales kraftigt at lave dette på samtlige kategorisider.
  3. Links fra andre hjemmesider er værdifulde. Her kan du eksempelvis kontakte alle dine leverandører og samarbejdspartnere, og få dem til at linke til din webshop.

Læs mere på: www.searchbrain.dk