I-Pack®-systemet imødekommer Mascots forventninger

En vedvarende vækst førte til Mascots jagt på et emballagesystem, som dels var i stand til at optimere gennemførelsen af de enkelte ordrer på mere effektiv vis, og som dels kunne fremstille stærkere kasser samt køre 16/5 med en minimal nedetid...

Mascot er en af de førende leverandører af arbejdstøj og sikkerhedssko. Den familieejede virksomhed med hovedsæde i Silkeborg skaber produkter til brug inden for byggearbejde, håndværk, transport, logistik og industri. Selvom Vesteuropa er Mascots primære marked, er virksomheden vokset støt på den internationale scene takket være et stærkt fokus på teknologi og en filosofi, der bygger på socialt ansvar.

Lars Spang Kjeldsen, IT- og logistikdirektør i Mascot International, forklarer: "Høj kvalitet er en afgørende faktor, og vi stræber efter best practices samt en løsningsorienteret fleksibilitet, som kommer vores kunder til gode i alt, hvad vi gør."

Efter en indgående dialog med B+ Equipment, der hører under Sealed Air, valgte Mascot at investere i et I-Pack®-system, som både lever op til virksomhedens økonomiske forventninger samt kravet om øget produktionshastighed og bæredygtighed. Derfor introducerede B+ Equipment et automatiseret I-Pack®-system til reduktion af spildplads som del af et overordnet ekspeditionssystem, leveret af integratoren TGW.

Lågmodulet i I-Pack® gør det muligt for Mascot at genbruge kasser fra deres sydøstasiatiske leverancer sideløbende med nye kasser. Mascot blev også overbevist om systemets evne til at begrænse materialeforbrug pga. den genanvendelige emballage, der består af 100% bølgepap. Mængden er bølgepap er begrænset, og størstedelen af ordrerne er samlet i to forskellige kassestørrelser. Ønsket om at producere ekstremt holdbare produkter matches af multilagsindpakningen med et patenteret afmålingssystem, der øger styrken og beskyttelsen, samtidig med at risikoen for skader minimeres.

Højdereduktionsteknologien, der beror på en foldeproces uden knive, giver besparelser på transporten. For en grossistvirksomhed ligger den gennemsnitlige besparelse på 15%, og Mascot har opnået det samme niveau. En tamper-sikker forsegling af kasserne giver sikkerhed og ro i sindet gennem en indbygget rivestrimmel, som også er nem at åbne.

Med et muligt output på 600 pakker per dag, svarende til 12 i minuttet, kan større ordrer indfries, og op til 30% af kasserne er genanvendte.

I-Pack®-systemet er nemt at vedligeholde, ved at man dagligt fjerner limrester og renser luftpistolerne. Fremgangsmåden blev demonstreret under installationen. I-Pack® er formet som en bakke ff. som en klassisk papkasse, hvilket gør medarbejderne i stand til at effektivisere pakningshastigheden. Den automatiske højdejustering og lukningsproces gør det muligt at spare lønomkostninger. Ved at tilpasse hver enkelt pakke kan unødige tomrum elimineres, og overflødig emballage formindskes. Mascot har sparet både materiale- og fragtomkostninger – uden at gøre andre indkøb end lim og bølgepap.

Lars Spang Kjeldsen, afslutter: "Vi er imponerede af, hvor driftssikker og omkostningseffektiv I-Pack®-løsningen har været. Den spiller en vigtig rolle i vores forsøg på at indfri egne ambitioner, inkl, vores mål for bæredygtighed."