Ikea lukker alle varehuse i Kina

Vil mindske spredning af dødelig virus.

Ikea lukker alle varehuse i Kina, midlertidigt.

Der er tale om i alt 30 varehuse og hele 14.000 medarbejdere, som er blevet bedt om at blive hjemme. Beslutningen er "taget efter nøje overvejelser og med hensyn til situationen", oplyser selskabet.

Annonce

Det handler helt grundlæggende om at få elimineret spredningsrisikoen i forbindelse med den dødelige coronavirus.

Vi vil holde nøje øje med situationen omkring denne epidemi, og butikkerne vil være lukket indtil videre, udtaler en talskvinde for Ikea i Kina i en erklæring. Det skriver CNN.

Virusset formodes at have sit udspring fra den kinesiske storby, Whutan, som har 11 millioner indbyggere. Allerede i sidste uge valgte Ikea at lukke sit varehus i byen på ubestemt tid.

Med henblik på smittefare råder eksperter og embedsmænd det kinesiske folk til at undgå overfyldte områder, hvilket langt fra stemmer overens med de shoppevaner, der eksisterer hos den store møbelkæde.

Ifølge CNN er Ikea i Kina et populært sted, hvor kunderne tager en lur på én af de mange senge eller sofaer. Det kan risikere at give bagslag, hvad angår inddæmning af potentiel spredning.

/ritzau/