Kan være med til at redde dansk e-handel

50 procent flere hjemmeleveringer.   

E-handel og hjemmeleveringer kommer til undsætning i krisetider, mener Budbee.

Virksomheden anbefaler alle deres kunder at foretage køb på nettet og dermed forhåbentlig bremse spredningen af Covid-19.

Annonce

Anbefalingen lyder i særdeleshed, at kunderne skal benytte sig af funktionen ”levering uden for døren”. Det er en fremgangsmåde, som mange allerede har gjort brug af i den seneste tid.

Vi ser cirka 50 procent højere antal hjemmeleveringer sammenlignet med vores prognose, og grunden antages at være muligheden for, at kunder kan få deres pakker leveret hjem til døren uden menneskelig kontakt, siger Simon Strindberg, Chief Communications Officer hos Budbee, i en pressemeddelelse.

Budbee har også iværksat en række initiativer, både internt og hos underleverandører, for at reducere risikoen for spredning af virussen.

Alle pakker bliver eksempelvis håndteret med rene handsker, personalet foretager kontrol af deres kropstemperatur, og der er adgang til håndsprit samt andre hygiejneartikler.