Netsupermarked storsælger vegetariske produkter

Salget er steget med 55 procent.

Annonce

Kigger man overordnet på salget af kødfri alternativer på
nemlig.com, så er salget i gennemsnit steget med 55% i de første tre uger i
januar, sammenlignet med samme periode sidste år, hvilket vidner om at flere
danskere bruger årets første uger til at spise sundere.

I hvert fald spise et mindre kødholdigt måltid.

Annonce

- Danskerne har købt markant flere vegetariske produkter her i det nye år, hvor januar er den oplagte måned til at prøve nye produkter, der kan hjælpe med at minimere kødforbruget i hverdagen. Det kan vi også se i salget af Vegetar Måltidskassen, hvor salget er fordoblet de første uger af året sammenlignet med de første uger i december, siger Mikkel Pilemand, kommerciel direktør i nemlig.com, i en pressemeddelelse.

Og ikke kun aftensmaden skal være vegetarisk for de danske forbrugere.

I 2018 har der været stort fokus på hakket plantefars, som
et alternativ til det hakkede oksekød, men faktisk har der overordnet set været
en lang række af vegetariske produkter, som danskerne har taget til sig i
starten af 2019.

Det ses fx på salget af falafel og rødbedebøffer, hvor
salget for begge varer er steget med 138 procent eller vegetariske forårsruller,
hvor salget er steget over 300%.

Det velkendte pålæg i madpakken er også blevet skiftet ud med varianter, der slet ikke indeholder kød.

- At kunne vælge flere kødfri alternativer er rigtig vigtigt for de mange danskere, der her i det nye år ønsker at spise mindre kød i hverdagen. Vi kan meget hurtigt afkode danskernes ønske om at omlægge deres vaner, når vi kigger i vores kunders købsdata, og det er blandt andet den viden vi bruger til at tilpasse vores sortiment, siger Mikkel Pilemand.

 Foto: Nemlig.com