Rekordmange nye virksomheder i 2018

Nye tal fra analysevirksomheden og kreditvurderingsinstituttet Experian viser, at der sidste år blev etableret ikke færre 36.400 nye virksomheder, hvilket er en stigning på 700 i forhold til 2017 og dermed en ny rekord.

Annonce
Annonce

Siden 2013 er der sket en kraftig stigning i antallet af nyetablerede virksomheder. I 2013 blev der registreret 17.600 nye virksomheder.

Her fem år senere i 2018 blev der etablerede mere end dobbelt så mange virksomheder. I 2018 så 36.400 nye virksomheder dagens lys – det er en stigning på 700 nye virksomheder sammenlignet med 2017.

Annonce
Annonce

- De senere år har der været en kraftig vækst i antallet af nye virksomheder, der så dagens lys. Der er flere årsager til denne vækst. Siden 2014 har det været muligt at oprette såkaldte IVS’ere, hvor kravet til startkapital kun er 1 kr. Det var med til at øge antallet af nyetableringer i 2014, men de nye tal tyder på, at de nye etableringsregler stadig har effekt, siger Mads Heindorff, strategisk direktør i Experian, i en pressemeddelelse fra Dansk Erhverv.

Positivt for dansk økonomi

Derudover er væksten i nyetableringer hjulpet godt på vej af det økonomiske opsving i dansk og international økonomi, vi har set over de senere år. Opsvinget har givet gode økonomiske vilkår for at give folk med en iværksætter i maven mere blod på tanden til at kaste sig ud i et iværksættereventyr.

- Det er positivt for dansk økonomi, når der oprettes flere dynamiske virksomheder, der med nye idéer tager kampen op mod etablerede virksomheder. Med flere virksomheder på markedet øges konkurrencen, som er med til at sørge for, at arbejdskraft og kapital søger hen mod de mest effektive virksomheder. De mange nyetableringer kan altså være med til at hæve potentialet for økonomisk vækst i Danmark, siger Kristian Skriver, økonom i Dansk Erhverv.

Se den fulde analyse her.

Tilmeld

Gå ikke glip af vores e-handelsnyhedsbrev?

Tak!