Indeks: Så aktive er e-handelsgiganterne på deres sites

Unik måling.

For de fleste e-handlere er en velfungerende hjemmeside et afgørende parameter for, at der går salg igennem.

Det er også langt hen ad vejen virksomhedens ansigt udadtil, hvorfor det nok ikke er helt dumt at give platformen en regelmæssig, kærlig hånd – både med henblik på sikkerhed, SEO, troværdighed, produktopdatering mv.

Annonce

Derfor synes vi, det kunne være interessant at drage fordel af Site Activity Index (SAI). Værktøjet måler på, hvor meget e-handlere arbejder med- og opdaterer deres sites.

I det her tilfælde har vi udvalgt nogle af de større danske e-handelsplatforme samt nogle udenlandske, som danske forbrugere i høj grad foretrækker at handle hos.

SAI måler den gennemsnitlige ændring pr. dag i en specifik periode. For eksempel har Wish.com, som har en SAI på 23,6 procent, ændret en fjerdedel af sit site i gennemsnit – hver dag. Den gennemsnitlige ændring er 10,3 procent i perioden.

Matas.dk kommer lige i hælene med 23,5 procent.

Du kan se oversigten for de resterende webshops, i perioden fra den 21. januar til den 6. februar 2020, nedenfor.


Site   SAI %
wish.com 23,6
matas.dk 23,5
saxo.com 18,1
nemlig.com 17,6
amazon.com 13,5
bilka.dk 12,9
cdon.dk 9,9
alibaba.com 8,7
coolshop.dk 8,2
elgiganten.dk 7,8
butik.mad.coop.dk 4,6
boozt.com 3,8
zalando.dk 0,7
hm.dk 0,4
asos.com 0,4

 


Listen er lavet i samarbejde med Site Activity Index, som har målt på i hvilket omfang teksten på et websted ændrer sig, samt hvordan webstedets udseende har ændret sig, f.eks. nye produkter på forsiden, nyt banner osv.

Målingerne blev udført på nogle af Danmarks største webshops og tager afsæt i de sidste to uger.

Annonce

Hvis der er spørgsmål til målingerne, henvises til erik@siteactivityindex.com.