Sportamore lancerer direkte salg via e-handel

Adidas bliver testkanin for ny forretningsmodel.

Den nordiske, online sportsbutik, Sportamore, har i dag annonceret lanceringen af en ny forretningsmodel.

Annonce

E-forhandleren har udviklet en ny teknisk platform, der gør det muligt for leverandører at sælge og levere varer direkte fra eget varehus til forbrugere via Sportamores e-handel.

Et vigtigt element i stærk vækstfase

En håndfuld leverandører har fået tilbuddet, men Adidas tager i første omgang rollen som strategisk partner og bliver hermed den første til at eksperimentere med den nye model.

- Vi er meget stolte af at kunne præsentere Adidas, én af verdens største sportsudstyrsleverandører, som den første strategiske partner for vores nye teknologiplatform. Det betyder, at vores kunder vil have adgang til et bredere udvalg af produkter end før, samtidig med at vi tilføjer dybde til det sortiment, vi selv markedsfører, uden at øge kapitalbindingen. Forretningsmodellen er et spændende supplement til den eksisterende forretning og reducerer det relative kapitalbehov, hvilket bliver ekstra betydningsfuldt i en stærk vækstfase, siger Johan Ryding, adm. direktør hos Sportamore, i en pressemeddelelse.

Den nye forretningsmodel minder om, da netværksgiganten Zalando lancerede en lignende platform. Deres første partner var også Adidas.

"Både store og små leverandører"

Sportamore ser også andre fordele i den nye metode, herunder at kunne tilbyde et bredere udbud:

- Modellen giver også leverandører mulighed for at nå markedet med et større interval, end det ellers ville have været muligt. Vi er overbeviste om, at vi vil se flere, både store og små leverandører, der er interesseret i denne model, afrunder Johan Ryding.

 

Foto: JOHAN RYDING

Annonce