Swappie: ”Danmark bliver ét af vores største markeder”

En miljøbevidst måde.

Virksomheden Swappie blev grundlagt i Finland for fem år siden og sælger brugte Apple-telefoner.

I 2018 blev e-handelsplatformen aktiv i Sverige, og for lidt over en måned siden lancerede Swappie i Danmark.

Annonce

På nuværende tidspunkt har den danske kundebase rundet 500, og der er store forventninger om, at det tager fart fremadrettet.

Vi forventer, at Danmark bliver én af vores største markeder. Tilbagemelderne har været gode, og vi vokser meget hurtigere i Danmark, end vi voksede i Sverige, da vi åbnede dér, fortæller CEO i Swappie, Sami Marttinen, til Ehandel.dk.

Virksomhedens formål står helt klart.

Succes for os betyder, at vi har formået at gøre dét at købe en brugt iPhone til en mainstream-ting. Der er mange mennesker, der ikke køber noget brugt, og vi mener, at brugte iPhones er en god måde at starte på.

På Swappie-platformen er det muligt for kunder på alle de skandinaviske markeder både at købe og sælge produkter.

I Danmark er der dog et lidt større fokus på nyere modeller.

Sammenlignet med Sverige, sælger vi i Danmark flere avancerede produkter og nyere modeller. En mere miljøbevidst måde at købe en ny telefon på går godt i spænd med danske kunder. Det er én af grundene til, at vi forventer at vækste massivt i Danmark, afrunder direktøren.

Annonce