Topmoderne robotlager hos stor nordisk butikskæde

Top-Toy giver sig i kast med ny automatiseringsløsning.

Den nordiske butikskæde Top-Toy, der driver Toys R Us i Norden og BR-kæden, har valgt Swisslog som partner til sit splinternye automatiserede e-handels- og opbevaringslager.

Annonce

- Investeringen er en del af vores bestræbelser på at realisere vores omnichannel-strategi for dermed skabe en bedre kundeoplevelse og integrere samt strømline vores produktflow," siger Jens Hansen, COO hos Top-Toy A/S, i en pressemeddelelse.

Hjertet i den nye fabrik er en autostore-løsning. Hele processen er datadrevet og administreres af Swisslogs WMS SynQ (Syncronized Intelligence) i kombination med Top-Toys egen WMS (Warehouse Management System).

- Efter en lang og omhyggelig beslutningsproces valgte vi Swisslog som partner. De tilbød os en overlegen total-løsning med hensyn til både design og ydeevne samt den kommercielle og finansielle struktur, forklarer Jens Hansen.

Den nye løsning bliver bygget i Top-Toy’s nordiske centrallager i Greve.

I den indledende fase installeres en autostore, der består af omkring 35.000 ’kasser’ og 60 robotter. Anlægget vil blive dimensioneret til at kunne håndtere op til 100.000 ’kasser’ og 150 robotter.

- Vi er meget glade for og stolte af at blive valgt som Top-Toy’s nye partner på et stærkt konkurrencepræget marked, siger Lars Hultén, CEO for Swisslog Norden.

 

Foto: Top-Toy PR. 

Annonce