Trollweb og Meat Digital bliver til Visma Digital Commerce

Styrker satsning på e-commerce

Annonce

Meat Digital og Trollweb, der begge er en del af Visma-koncernen – slår sig nu sammen og danner Visma Digital Commerce.

Sammenlægningen af de to virksomheder styrker Vismas satsning på e-commerce i det nordiske marked og giver kunderne et endnu bredere udvalg af tjenester.

Annonce

- Jeg er meget glad for at Trollweb og Meat Digital nu bliver Visma Digital Commerce. Jeg tror de vil blive en stærk bidragsyder til vores vækst og udvikling med deres kompetencer indenfor nethandel samtidig med at de bidrager til at styrke vores brand, udtaler Vidar Evensen, administrerende direktør i Visma Custom Solutions, Norge, i en pressemeddelelse.

Efterspørgslen efter nethandelsløsninger og relaterede tjenester øges kraftig både i Danmark og i Europa.

Kompetencerne indenfor rådgivning, udvikling og forvaltning af denne type løsninger er derimod knappe.

Branchen er ikke voldsomt stor og det er derfor afgørende at skalere med de bedste ressourcer i markedet.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Visma Digital Commerce kommer til at tælle omkring 100 nethandels eksperter, der dagligt hjælper store og små selskaber som lever af salg i digitale kanaler.

- Visma er et af Europas hurtigst voksende software selskaber. Ved at integreres med Visma vil vi blive en stærkere aktør på markedet. Visma Digital Commerce vil også drage nytte af Vismas kundebase og ekspertise, samtidig med at vore kunder får adgang til et bredere udvalg af tjenester, siger Lars Jensen, Country Manager hos Visma Digital Commerce.

Foto: Visma PR