Vækst i e-handlen avler milliardinvestering for DHL

Ny regional hub skal gavne både virksomheder og
forbrugere i Danmark og hele Norden

Annonce

Den
globale nethandel vokser konstant, og kundernes præferencer ændrer sig hele
tiden. Alle undersøgelser peger på, at vi bliver mindre tålmodige og vil have
vores pakker hurtigst muligt, siger Parvinder Tiwana, salgs- og marketingsdirektør hos DHL Express, til Børsen

Derfor
vil selskabet nu investere en milliard kroner i en ny hub i Københavns Lufthavn
samt 100 millioner kroner i en ny terminal i Fredericia.

Annonce

Der er tale om den største investering, den verdensomspændende
logistikvirksomhed DHL Express nogensinde har foretaget i Danmark og i Norden.


37 tusinde pakker i timen

Investeringen kommer til at få stor betydning for, hvor hurtigt
logistikvirksomheden kan håndtere, levere og videresende pakkerne.

Med nye avancerede automatiseringsanlæg vil DHL fremover kunne håndtere
knapt 37.000 pakker i timen døgnet rundt i den 26.172 m2 store
bygning (inkl. kontorer).

Derfor skal DHL Express forventeligt også ansætte 100 nye medarbejdere.

- Vi ønsker at vokse gennem kvalitet. Derfor investerer vi betydeligt i udvidelsen af vores infrastruktur for at øge effektiviteten og forbedre leveringsevnen. Vores internationale hubber er rygraden i vores globale netværk, der forbinder virksomheder fra alle brancher og private kunder, og giver dem mulighed for at drage nytte af den løbende vækst i e-handel," siger John Pearson, der er global CEO for DHL Express.

Normalt skal pakker til og fra Danmark først via DHL’s hubs i Leipzig i Tyskland eller East Midlands i England. Men når den nye hub står færdig, vil fly kunne nå deres destinationer mere direkte og uden yderligere stop undervejs.


Massiv, moderne opgradering

Færre stop betyder hurtigere levering, hvilket er forretningskritisk for mange virksomheder og helt afgørende for forbrugerne i dag.

- Vi oplever en enorm vækst i nethandlen henover grænserne. Derudover forbereder vi os til den fortsatte vækst hos vores kunder – blandt andet hos produktionsvirksomheder inden for pharma og fashion. Derfor laver vi nu en massiv opgradering af vores nuværende faciliteter, så de bliver blandt de mest moderne af vores blot 19 regionale hubs i hele verden. Det viser hvor vigtig en rolle, vi fremover får i netværket. Den nye regionale hub vil gavne både virksomheder og forbrugere i Danmark og hele Norden, siger Atli Einarsson, der er adm. direktør for DHL Express i Danmark, i en pressemeddelelse.