Blockchain: et gigantisk flop eller det nye sort?

… og hvilken rolle spiller det for e-handlen?

I 2017 gennemgik kursen på Bitcoin – og hundredevis af andre kryptovalutaer – en rivende udvikling, som hen mod slutningen af året udviklede sig til noget, der mindede om en voldsom efterårsstorm. Stormen kulminerede en uge før jul, hvor prisen for én Bitcoin nåede op på 19.000$ – over tyve gange så meget som den samme dag året før.



Stormen stilnede dog hurtigt af. I løbet af kun halvanden måned styrtdykkede Bitcoin-kursen ned til 7.000$, og til trods for et par opture i løbet af foråret 2018 har man nu gennem nogle måneder kunnet købe en Bitcoin for 6-7.000$. De seneste dage er kursen endda dykket helt ned under 4.500$.

Alligevel bliver blockchain-teknologien gang på gang udråbt til at være den største revolution siden internettet, og globalt set er blockchain en af de teknologier, der bliver investeret allermest i lige nu.

Andet og mere end blot kryptovaluta

Nu bliver det lidt nørdet. Hvis det er for kedeligt, så spring til næste afsnit.

En blockchain består af en række af krypterede kodeblokke, som ligger på en såkaldt distribueret ledger – en database, der bliver delt i et netværk af computere. Alle disse computere har en kopi af denne ledger, som valideres og opdateres i realtid. Alle, der har adgang til computerne, kan med andre ord se hele den pågældende blockchains historik.

Hver enkelt blok i en blockchain består af en kryptografisk henvisning (hash) til den foregående blok, et tidsstempel, et antal transaktioner og en hash, som skal bruges af den næste blok. Denne hash og genereret ud fra de øvrige data i blokken og er dermed unik.

Der tilføjes data til blockchainen for hver ny hændelse, som f.eks. kan være en handel, en transaktion, en kvalitetskontrol eller afsendelse eller modtagelse af en vare. Når en blok først er tilføjet til en blockchain, kan den ikke ændres eller slettes.

I et centraliseret system (hvor data kun ligger ét sted) kan en snu hacker ændre data uden at det bliver opdaget. Forsøger nogen at hacke en blockchain, vil der komme uoverensstemmelse med data i den distribuerede ledger, og hackerforsøget vil automatisk blive afvist.

LÆS OGSÅ: Skærpet praksis for kryptering af mails fra nytår

Hvordan kan e-handlen få gavn af blockchain?

Ved hjælp af blockchain kan man effektivisere processer og samtidig højne sikkerheden inden for bl.a. produktion, logistik og betaling. Sporbarhed og transparens i forsyningskæden er nogle af nøgleordene. Et par eksempler:

1. International logistik

Inden for shippingbranchen foretages en stor del af dokumentationen i dag på papir. Det gode, gamle stempel lever i bedste velgående hos bl.a. toldmyndigheder, havnemyndigheder og speditører rundt omkring i verden. Ofte er det også nødvendigt at sende dokumenter fysisk for eksempelvis at indhente underskrifter. Alt i alt en temmelig langsommelig affære, som kan trække yderligere i langdrag ved fejl og mangler i dokumentationen.

I det forløbne år har Mærsk i samarbejde med IBM udviklet et blockchain-baseret system, der kan erstatte det fysiske papirarbejde i shippingbranchen.

Ved at digitalisere al håndtering af dokumenter – og dermed øjeblikkeligt give de involverede parter adgang til relevant dokumentation – eliminerer man bekostelig ventetid. Systemet sikrer samtidig en større transparens i forsyningskæden, som bl.a. gør det lettere at spore og rette op på fejl. Resultatet er kortere shippingtider og en mærkbar reduktion i omkostningerne.

LÆS OGSÅ: Nicehair: ”Vi har skaleret vores system markant op til Black Friday”

2. Fødevaresikkerhed

Fusk med fødevarer bliver mere og mere udbredt. Inden for de senere år er der blevet afsløret omfattende svindel med bl.a. oregano, juice, olivenolie og kaffe.

Hidtil har det ikke været muligt for butikker og forbrugere at gardere sig mod fødevaresvindel. Vi har bare måttet krydse fingre for, at en vares indhold svarede til beskrivelsen på emballagen.

Men med blockchain-teknologien kommer der andre boller på suppen.

I et blockchain-system kan man registrere alle trin i forsyningskæden. Der tilføjes ganske enkelt data til blockchainen, når f.eks. kaffebønnerne høstes, ristes, certificeres, emballeres, transporteres og ankommer til supermarkedets lager.

Da en blockchain er praktisk talt umulig at bryde, kan teknologien således give butikker og forbrugere sikkerhed for, at en vares indhold og varedeklaration stemmer overens. Det er også muligt at dokumentere, hvis en vare er økologisk, fairtrade eller på anden måde certificeret.

En af de detailhandelsvirksomheder, der har implementeret blockchain-teknologien, er den hollandske supermarkedskæde Albert Heijn, som bl.a. sælger deres eget bæredygtige appelsinjuice-mærke. Via en QR-kode på emballagen kan kunderne følge hele den rejse, deres appelsinjuice har tilbagelagt, lige fra appelsinerne blev høstet i en brasiliansk appelsinplantage til juiceflasken blev sat på hylden i supermarkedet.

Blockchain-teknologien kan på den måde give et produkt en form for kvalitetsstempel og dermed en konkurrencefordel.

Hvis uheldet alligevel er ude og en sending varer viser sig at indeholde f.eks. bakterier eller skadelige stoffer, kan blockchain-teknologi også være til gavn.

Den amerikanske detailhandelsgigant Walmart har implementeret en blockchain-løsning, som gør det muligt at spore madvarer fra en given sending i løbet af nogle sekunder. Dermed kan man lynhurtigt lokalisere og tilbagekalde de pågældende varer.

Det er bare begyndelsen

Der er enorme potentialer for blockchain-teknologien, som bare venter på at blive udforsket. Efterhånden som flere og flere af verdens største virksomheder tager teknologien i brug, begynder den at sprede sig som ringe i vandet.

Det bliver stort. Jeg er ikke i tvivl om, at blockchain er det nye sort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest