PWT Group kan ånde lettet op – bred opbakning fra kreditorer

”Vi beholder arbejdstøjet på”.

PWT Group, der blandt andet står bag kæden Tøjeksperten, er ikke den eneste aktør i modebranchen, der prøver at overleve.

Men ikke desto mindre er det nogle udfordrende tider, hvor selskabet er presset på likviditet.

Annonce

For nylig valgte ledelsen at indgive en formel rekonstruktion, også kaldt en betalingsstandsning. Selv om selskabet langsomt er begyndt at åbne butikker igen, har tøjkæderne Brandstad og Wagner været tvunget til at kaste håndklædet i ringen.

Det er Wagno AS, der står bag disse, som ejes af PWT.

LÆS OGSÅ: Midt i rekonstruktionen: Brandstad og Wagner konkurs

Men nu er der hjælp at hente og opbakning.

Til et møde ved Skifteretten fredag formiddag fik virksomheden opbakning fra kreditorer og finansieringskilder, så den kan fortsætte sit arbejde med en rekonstruktion.

Vi er meget ydmyge overfor den store opbakning vi har fået fra vore samarbejdspartnere og kreditorer, Vi beholder arbejdstøjet på, så vi også i fremtiden har en god virksomhed, der kan være en stærk samarbejdspartner for vores kunder og leverandører, siger topchefen i PWT Group, Ole Koch Hansen, i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke helt slut med udfordringer. I juni skal modekoncernen indgå en aftale med sine kreditorer om en tvagsakkord. Det skriver Børsen.

Annonce