De runder 60 milliarder kroner

”Vi ser stor interesse i bæredygtige brands fra vores danske kunder”.  

Zalando har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2019, og det ser ud til, at kundebasen har fået vokseværk.

I 2019 har den populære modeaktør modtaget 145 millioner ordrer, haft mere end 4 milliarder besøgende på siden og hele 4,6 millioner flere aktive kunder.

Annonce

Virksomheden kan også prale af, at hele 31 millioner kunder har bestilt varer fra Zalando, sammenlignet med 26,4 millioner sidste år.

Den samlede omsætning for året landede på 8,2 milliarder euro, svarende til omkring 61 milliarder danske kroner – det er stigning på 23,6 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Det justerede driftsresultat udgjorde lige knap 1.700 millioner kroner.

Vi ser tilbage på et meget succesrigt år. Vi opnåede stærke økonomiske resultater i hvert eneste kvartal. Mens vi leverer disse resultater, har vi gjort store fremskridt på vores strategiske dagsorden, siger Zalando CFO David Schröder.

I 2020 forventer Zalando en omsætningsvækst mellem 15 og 20 procent, forudsat at virksomheden ikke bliver negativt påvirket af hele Corona-miseren.

Samtidig vil der komme et højnet fokus på en mere bæredygtig modus operandi.

De økonomiske resultater viser, at vi er godt på vej imod at blive the udgangspunktet for mode i Europa. Vi vokser især bemærkelsesværdigt på de nordiske markeder, hvor væksten overstiger gennemsnittet i Zalando. Planen for det kommende år er at fortsætte den vækst og samtidig arbejde målrettet med vores store strategiske fokusområder. Et af dem er bæredygtighed, hvor vi fortsætter rejsen imod at blive en bæredygtig modeplatform, der bidrager positivt til samfundet, miljøet. Vi tilbyder allerede et af de største sortimenter af bæredygtig mode i Europa, og vi ser stor interesse i bæredygtige brands fra vores danske kunder, siger Kenneth Melchior, Direktør for Nordeuropa.

I efteråret 2020 lancerer Zalando også sin ”pre-owned-kategori, hvor kunderne får mulighed for at købe kurateret second-hand mode, og samtidig sælge eget tøj til Zalando.

Annonce

Lanceringen understøtter den overordnede ambitionen om at skabe flere kunderelaterede berøringspunkter og blive en mere bæredygtig forretning.


Udvider sit logistiknetværk

Fremadrettet vil Zalando udvide sit europæiske logistiknetværk ved at åbne et lokalt lager i Spanien. Målet er at forbedre bekvemmelighedsudbuddet og derved frigøre fremtidig kundevækst i regionen.

I sidste uge berettede vi om, at Zalando også etablerer et nyt logistikcenter i Głuchów, Polen, hvor der ligger to lignende faciliteter i forvejen.

LÆS OGSÅ: Zalando åbner et nyt monstrøst logistikcenter

Zalando ligger desuden på en suveræn førsteplads i opgørelsen over, hvilke netbutikker danskerne foretrækker at handle hos.

LÆS OGSÅ
: Hvor (e)handler de danske forbrugere mest?