Jysk investerer 200 millioner euro i nyt distributionscenter

Brug for et stærkt logistiksetup.

I den aktuelle krise har Jysk lukket 2000 butikker ned på verdensplan.

Men på trods af de udfordrende omstændigheder, er koncernen fast besluttet på at holde fast i sine 24.000 medarbejdere og fortsætte med sine milliardinvesteringer og byggeprojekter.

Annonce

LÆS OGSÅ: Jysk fæstner grebet om ansatte og milliardinvesteringer

Det gælder blandt andet et splinternyt distributionscenter, som slår rødder i Ungarn. Meget snart begynder store gravemaskiner at arbejde på den 560.000 kvadratmeter store grund.

Byggeriet i Ungarn skal udvide virksomhedens logistiksetup for at kunne levere hurtigere til kunderne i en række lande i Centraleuropa.

Selvom coronavirus-situationen har stor påvirkning af JYSK, er det stadig vigtigt for os at investere i fremtiden. Når hverdagen vender tilbage, vil folk stadig have brug for senge, dyner og puder samt andre nødvendigheder til deres hjem. For at sikre det har vi brug for et stærkt logistiksetup, som vores nye distributionscenter i Ecser, Ungarn, vil være med til at sikre, siger Allan K. Kjærgaard, Executive Vice President Logistics i Jysk.

LÆS OGÅ: Jysk-arving sætter ny kurs: Vil klare sig uden detailhandlen i fremtiden


Sparer 4,5 millioner kilometer

Det nye center omfatter to højlagre, dokker til lastning og aflæsning af lastbiler og kontorlokaler til administration.

Højlagrene indholder 205.000 palleplaceringer til varer.

Med udvidelsen af vores nye distributionscenter i Ecser, Ungarn, vil vi være i stand til at levere produkter meget hurtigere og mere effektivt direkte til vores kunder og til vores hundredvis af butikker. Faktisk forventer vi at spare 4,5 millioner kilometer vejtransport hvert år, hvilket er godt for både miljøet og vores evne til at levere gode tilbud til vores kunder, siger Allan K. Kjærgaard.

Annonce

Det nye distributionscenter forventes at være klar til drift i midten af 2022.

Når først det kører, skal distributionscentret levere varer til kunder og butikker i Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Kroatien, Bosnien og Serbien.